Her i sidste uge udkom et album som jeg har glædet mig mere en almindeligt meget til at høre. Det var nemlig amerikanske Lissies debut album Catching A Tiger. Jeg var fuldstendigt solgt da jeg hørte Lissie første gang, det var på Morgan Pages club hit The Longest Road i 2008. Og her i foråret var hun igen at finde på et Morgan Pages track nemlig Fight For You, til endnu støre begaistring fra min side. Sidste efterår udgav hun så for første gang eget materiale nemlig Ep’en Why You Runnin' som jeg efter noget tilvænning blev ganske glad for, trods alt. Selvfølgelig var jeg godt klar over at dette nye album, ligesom Ep'en bevæger sig i en typisk amerikansk pop/folk singer-songwriter stil som sjældent bekommer mig særlig godt. Men grunden til denne plade skulle have sær behandling, er jo klart den stemme, som er så markant iørefaldende skøn, at det næsten er totalt ligegyldigt hvilken stilart hun bevæger sig rundt i. Vokalen og stemningen på flere af numrene på pladen har en snært af Stevie Nicks og Fleetwood Mac over sig, hvilket for mig bare er en positiv ting, og gør at man føler sig mere på hjemme bane i tonerne på dette album. Pladens åbner Record Collector holder bare totalt, lige som de to næste When I'm Alone (næste single) og In Sleep (første single) gør. Efter den stærke indledning er det mere på det jævne med godbidderne, kun få rigtige stærke tracks pladen ud. Der er desværre tre gengangere fra Why You Runnin' Ep'en, hvor tracket Everywhere I Go stammer fra, men det er bare er så forbandet godt, og derfor også helt ok at hive den med på Lp'en.
Besøg Lissie.com
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar