fredag den 10. september 2010

Genialt finsk retro-pop

Shine 2009: Associates EP


Shine 2009 er et rigtigt spændende nyt finsk projekt, som består af Sami Suova og Mikko Pykärimed, de har netop nu en helt frisk fire-tracks EP på gaden, nemlig Associates. Deres lyd er i den grad retro fra omkring slut 80'erne eller måske snarere start 90'erne, de kan nok bedst sammenlignes med bands som Happy Mondays og EMF, men også Soul II Souls lækre tilbagelænede grooves og uopslidelige beats kan høres. 
På Ep’en finder vi tracket New Rules, et perfekt track om gammel kærlighed, og det kan næsten ikke ramme mere plet, nu når musikken virker så retro agtigt, så man uundgåeligt falder i staver, og mindes den tid hvor man… nå nok om det. Ud over New Rules, finder vi Higher og Naturally som også er to helt fantastiske tracks, samt New Rules i en fin reprise version. Deres debut album kan vi også snart få glæde af, det forventes at udkomme i starten af 2011.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar