fredag den 6. august 2010

Remixede pop dronninger

Man bliver normalt stopfodret med disse såkaldte pop dronninger når man åbner sin radio eller zapper ind på en musik kanal. Derfor er der som sådan ingen grund til at genere flere end godt er her. Men når jeg nu alligevel gør det, så er det for at fange de godbidder der trods alt er kommet, når bare de bliver udsat for nogle geniale personligheder som kan dreje på knapperne og udføre små mirakler i et remix. Jeg har her fundet fire eksempler på tracks, som egentlig er mig en gåde at de overhovedet er blevet single udspil i sin tid, dog med undtagelse af Madonnas Hung Up.

Madonna - Hung Up (Tracy Young's Get Up And Dance Groove Remix)



Tracy Young er ellers ikke kendt for at være den mest opfindsomme remixer der findes, men med dette remix af Madonnas Hung Up har hun gjort en lille genistreg ved at smide det berømte ABBA sample helt væk, og bruge et andet sample fra Kylie Minogues, Locomotion Extended Version i stedet for. Og hun beviser at Hung Up i den grad virker, også uden ABBA's Gimme! Gimme! Gimme! (A Man After Midnight).

Kylie Minogue - 2 Hearts (Version By Studio)



Første singlen 2 Hearts fra Kylies plade X fra 2007, var i mine ører en gedin skuffelse. Men svenske Studio fik smidt det frygtelige "Woohoo woohoo" i omkvædet væk, og transformeret tracket om til en lækker laid back nærmest chillet version. Sådan.

Beyonce - Green Light (Freemasons Club Vox)



Normalt er der en snært af fornuft i noget af det Beyonce udgiver, men med Green Light er jeg slet slet ikke med, fatter ingen ting! Nå det er nok bare mig… Men så er det jo godt vi har Russell Small og
James Wiltshire fra Freemasons, de har gjort det umulige og skabt et vidunderligt house track ud af den… Imponerende. 

Lady Gaga - Eh Eh (Nothing Else I Can Say) (Pet Shop Boys Remix)



Igen et fuldstændig håbløst track, alt jeg kan sige er, Ehhh… hvad gik der galt? Men så fik Pet Shop Boys den ide at remixe tracket, og der kom en del mere fart over den. Stadig væk sukker sødt poppet, men nu er den i det mindste en single værdig. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar