lørdag den 20. februar 2010

Julie på Vox

Fredag aften på Vox.

Efter at ha siddet og lyttet til flere af Julies fine sange, på en bodega midt i Århus, blev vi pludselig opmærksomme på at hun senere samme aften, sammen med sit band, havde tour start på spillestedet Voxhall. En hurtig beslutning, gjorde at vi var at finde blandt det fremmødte publikum til en sublim koncertoplevelse. Uden nogen form for forventning til hvad vi mon kom til at opleve, blev vi særdeles positivt overrasket. Her var en kvinde med yderst musikalsk tæft og charmen skruet rigtig sammen. Julie tryllebandt sit publikum med smukke sange og bragende gode melodier. Ikke alt gik dog helt efter planen, som f.eks. da bandets medbragte musikbackup i form af en Apple computer, brød sammen (ja I læste rigtig, en Apple der rent faktisk gik ned). Men Julie klarede skærene med en kæk kommentar: "Den lille søde maskine derovre er brændt varm, men så er det sgu da godt jeg kan spille guitar.", og herefter spillede hun ufortrødent videre til publikums store fornøjelse. En aften i Julies selskab kan absolut anbefales.

1 kommentar: